I Cape Town står de, i Perth står de, i Osaka- og i Præstø.

Alle os, med vores røde og hvide guitarer, som spiller Shadows og andet instrumental-musik

Er det ikke en herlig tanke?

I mine gode øjeblikke er det mig, der er Hank Marvin - lige indtil en tone smutter, og

jeg er tilbage igen. Sådan har jeg haft det siden min første guitar i 1970.

Jeg øvede og øvede, og efter et par år var der flere, der mente, de kunne genkende” Theme for young lovers” ”Peacepipe” og "Wonderful Land”

Jeg har øvet siden - altid med glæden til melodierne, til lyden, og når det lykkedes.

I dag kanter jeg mig ind i mit ”ministudie” og bliver blæst igennen. Her slipper jeg dagligdagen ved døren, og glæder mig over synet af den nu hvide guitar, at dreje på knapperne, at høre de første sprøde, dybe toner.

Noget af den glæde har jeg været så letsindig at fastholde her. Måske kan du genkende noget, måske kan du tilmed glæde dig over noget. Under alle omstændigheder ønsker jeg dig velkommen til min hjemmeside.

Stor hilsen

Bo Rasmussen

Her er så mit lille studie. Det er her, hvor "Just a Smile" øver - men også her, hvor bl. a. folk fra Shadows-klubben har lagt vejen forbi for at indspille musik.