Just a Smile...

”Just a Smile” er en trio bestående af Pia Blichfeldt, Christian Andersen og Bo Rasmussen. De tre musikere har efterhånden spillet og sunget så længe, at de hver især har holdt musikalsk sølvbryllup.

Christian og Bo har spillet sammen med kendte navne som Tommy Seebach, og Torben Lendager, mens Pia var en del af Klaus & Servants i  3 år.

Tilsammen har de således mange års sceneerfaring. Men tro ikke, musikken af den grund er støvet.

Repertoiret er glad danse musik, severet med situationsfornemmelse, smittende humør, samt en meget udadvent sceneoptrædelse.

Der er kælet for lyden og musikken, som strømmer ud gennem et topprofessionelt lydanlæg, der kan matche de fleste større band i Danmark.

Flerstemmig sang og noget nær den perfekte Shadows-lyd på guitaren garanterer en oplevelse, som vil kunne tilfredsstille et meget stort og bredt publikum.

Uanset om ønsket er en god gang rock`n`roll, en herlig instrumental Shadows- klassisker- eller en flot Celine Dion-ballade, dansktop eller nyere hit-toner, er ”Just a smile” leveringsdygtig.

Lyt selv til et lille udpluk af  trioens omfattende repertoire.

God fornøjelse.



© Bo Rasmussen, 2009 All Rights Reserved

Grafik & Webdesign © Margit Henriksen